lørdag den 24. oktober 2015

Jugoslavien - generalprøven

I de klip, jeg lagde op den 8.marts i år, formidlede jeg noget video-materiale, der kan bruges til at gentænke hele historien om Jugoslaviens opløsning, fortællingerne om helte og skurke, samt vurderingen af NATO's rolle i den begivenhed.

Jeg må med skam indrømme, at jeg dengang i 90'erne hoppede på NATO-propagandaen - ikke i de allerførste år, med retableringen af kroatisk fascisme og alt det der, men senest fra midten af 90'erne og frem til og med NATO's lange, brutale terrorbombardement af civile mål i selve Serbien i 1999. Det var en kæmpefejl og ufølsomt overfor de massive tab som befolkningen blev udsat for. På det punkt var jeg på det helt private plan en del af den europæiske venstrefløjs totale svigt. Nu står det klart, at destabiliseringen og fragmenteringen af Jugoslavien, at det afsluttende overfald på Serbien - kulminerende med Kosovos løsrivelse - og ikke mindst hele processen, der førte frem til krigen (ideologisk, politisk, mediemæssigt, militært) var et af de første skridt frem mod den ekstremt farlige situation, vi nu befinder os i. Det var forberedelsen, generalprøven, på USA's bestræbelser på totalt hegemoni og på underordningen af såvel NATO som EU i denne strategi.

Specielt ondsindet og effektiv var hele konceptet om "humanitær intervention" - også kaldet "R2P" (right to protect) - der allerede med aggressionen mod Jugoslavien, og specielt Serbien, viste, hvor nemt det var at snøre offentligheden og få "venstrefløjen" med på vognen, og som siden har dannet model. Her i landet har vi set Enhedslisten, der jo er en venstre-socialdemokratisk paraplystørrelse, hvis vælgere burde forvente en antimilitaristisk og antiimperialistisk stillingtagen i det borgerlige parlament, flere gange (er det ikke blevet til 3 afstemninger nu?) har været med i 179-0 flertal, hvor det danske folketing ikke alene har sluttet op om imperialistisk intervention i mellemøsten, men ovenikøbet har ment at danske soldater skulle deltage i løjerne (dvs. som Wall Streets blodhunde i kolonikrigene for ressourcer og geopolitisk positionering for det amerikanske imperium).

Det er netop forestillingen/propagandaen om "humanitære" målsætninger, der har ført til EL's eklatante fejltagelser - i Libyen, i det nordlige Irak og - såvidt jeg har forstået - senest også i Mali. Alle de tre militære ind- og overgreb vil kun 1) gøre situationen for de civile langt, langt værre, 2) legitimere de imperialistiske magters langsigtede hegemoni i disse koloniale regioner, og 3) forhindre løsninger, hvor de lokale og regionale klasser, stater og organisationer kommer på banen (den eneste vej til en mere fredelig fremtid). - Trods al den humanitære hype er det ufatteligt, at venstrefløjen ikke kan indse den simple sammenhæng: ALLE større ulykker i de tidligere kolonier kan føres tilbage til de imperialistiske magters skalten, valten og forbrydelser. Hvordan i alverden kan man så få den idé, at netop de skurke skal tilbage på banen for at skabe endnu mere undertrykkelse og kaos?

Som sagt blev mange af de grundlæggende strategier for NATO-landenes aggression udviklet i forhold til Jugoslavien i 90'erne, ser det ud til. Alene derfor, og ikke mindst for at udvikle en STÆRKT PÅKRÆVET SUND SKEPSIS overfor de narrativer, der kritikløst formidles direkte fra krigspartiet (i NATO) via de kapital- og NATO-kontrollerede massemedier, er det vigtigt at sætte sig ind i erfaringerne fra 90'ernes nyorientering af de imperialistiske magters militærstrategiske målsætninger. Hvis man fx havde helt present, hvordan Ustasja-dimensionen blev hemmeligholdt, hvordan det islamistiske element i det herskende (ikke nødvendigvist numerisk største) "bosniske" parti blev fuldstændig ignoreret, hvordan begrebet "etnisk udrensning" i Kosovo blev vendt totalt på hovedet, hvordan "serberne" blev ekstremt og ubegrundet dæmoniseret hele vejen gennem 90'erne, og hvordan alt dette skete gennem systematisk bedrag via massemediernes ufatteligt letfærdige og udokumenterede propagandastrøm ... så ville man måske have en smule modstandskraft. Og det er stærkt påkrævet, hvis man vil agere som seriøs politisk kraft, hvad enten det drejer sig om løgne, der er vendt mod Gaddafi, fortielser der fordrejer hele problematikken om ISIS, den skandaløse misinformation om Ukraine, alle forenklingerne og forvanskningerne, der søger at rette skytset mod Assad eller Putin, eller hvem vi nu allesammen i dag igen igen skal opfatte som "den nye Hitler", osv...

Derfor vil jeg frem for alt anbefale én bog: Diana Johnstone: Fools' Crusade - der er aldeles fremragende, gennemdokumenteret og analytisk helt i øjet. BOGEN om NATO's brug af Jugoslavien til at fortsætte sin aggressive dominansstrategi (i sit halvtredsindstyvende år, og også efter at den forestillede "fjende" var forsvundet). Knivskarpe formuleringer, dybt seriøs og befriet for enhver illusion, som ellers har sænket en tung sky over hjernerne på såkaldt "venstreorienterede" i årene siden.
Derudover har jeg blandt meget andet haft stor glæde af To Kill A Nation af Michael Parenti (se videoen nedenfor, 8.marts 2015)

P.S.: Diana Johnstones seneste fra 2015, Queen Of Chaos, er også et must read. Her kommer hun bl.a. tilbage til Jugoslavien-eksemplet, men behandler desuden nogle af de senere eksempler, som Libyen, hvor den ekstremt farlige "R2P" kommer i spil, og analyserer knivskarpt hele det ideologiske forfald og svindleri, der præger den såkaldt "liberale" tilgang til militarisme, imperialisme osv.. men også fx det ekstreme fokus på identitetspolitik, og betydningen af det skift for klassepolitik og for de imperialitiske prætentioner. Læs den, og vær forberedt på nogle flere dystopiske Clinton-år!



Ovenfor ses et foto af Camp Bondsteel. En af de største amerikanske baser overhovedet globalt set. Anlagt i netop Kosovo umiddelbart efter at NATO havde hjulpet KSL (den kriminelle organisation, der agerede repræsentant for kosovo-afghanerne) med at udrense de sidste serbere fra landet. Hvem kan dog tænke ilde derom....


Gæt hvor? Jeps, Kosovo igen - her Pristina, og det hedder Bill Clinton Boulevard det her sted. Bill Clinton takkes for sin aggression mod Jugoslavien med en statue, der vist slår de fleste Enver Hoxha-dittoer med adskillige meter. Det tror fanden. Det er trods alt ikke hver dag, at kriminelle får deres egen stat at herske over - dvs. at organisationer, der fungerer som smuglere af våben, narko og prostituerede, og som opretholder sin magt ved regelmæssig mafiaagtig terrorvirksomhed mod alle og enhver, der kommer dem i vejen .... at de pludselig kan kalde sig ministre og alt muligt andet fint og komme på besøg i det hvide hus, og jeg ved ikke hvad. De har da virkeligt noget at takke Clinton-familien for.



Ingen kommentarer: