Men hvad kan man forvente af en stat, der betragter parolen "en stat for alle dens borgere" som en slags højforræderi? De undertrykte og fordrevne skal ikke blot have frataget deres land, men også deres erindring.
Lidt optimistisk tolket kan man måske tage dette lovforslag som udtryk for, at kendskabet til den store etniske udrensning, der startede i 47-48, efter 61 år endelig er ved at brede sig i verdensoffentligheden? Efter i årtier at have være fortrængt af propagandamyter fra apartheidlobbyen i de vestlige lande, er sandheden om Palæstina ved at trænge igennem. Og det vil racisterne forhindre for enhver pris.
Der er dog noget meget underligt ved Politikens dækning af denne nyhed, for artiklen fortsætter: "Naqba er den dag, hvor palæstinenserne markerer oprettelsen af staten Israel i 1948." Ikke yderligere forklaring! Læseren gives ingen nærmere oplysninger om, hvorfor dog palæstinenserne kalder den begivenhed for en katastrofe. På Politikens redaktion er der åbenbart ingen viden om den kolossale forbrydelse, da mindst 700.000 blev etnisk udrenset efter en målrettet militær kampagne, hvor over 400 landsbyer blev jævnet med jorden, og hvor der - forsigtigt vurderet - blev gennemført mindst 30 egentlige massakrer mod forsvarsløse civile.
På samme side er der en lille faktaboks med overskriften "Sagen kort", der ganske enkelt lyder: "Tiden efter staten Israels oprettelse i 1948 har været præget af konflikt, forspildte muligheder og en stadig dybere splittelse mellem israelere og palæstinensere. USA har forsøgt at sætte turbo på fredsprocessen ved at lægge pres på deres tætte allierede, Israel, men der er stadig lang vej igen." En utrolig Orwellsk historieforfalskning, der i al sin foregøglede upartiske distance formidler adskillige kolossale løgne om konflikten. Hvis forfatterne bag denne boks er de samme, der har redigeret dagens artikel, forstår man bedre den tendentiøse tilsløringstaktik.
Jeg tror, at jeg en af de kommende dage nærmere må analysere og kommentere denne uhyrlige dækning. Men netop denne nyhed fik mig til at tænke på en nylig historie (gad vide om den blev omtalt i Politiken?). I den palæstinensiske landsby Na'alin, der er kendt for sin vedholdende modstand mod apartheid-muren, blev for nogle uger siden oprettet et museum til minde om holocaust. Den direkte anledning var endnu et par børnemord udført af israelske soldater:
"Last year 11-year old Ahmed Moussa and Yousef Amira were killed by IDF gunfire during an anti-fence demonstration in the village. Lawyer Khaled Mehamid from Umm al-Fahm, who four years ago established a Holocaust museum in his hometown, came to console the families.
"I met the mayor, who is a Hamas member, and in the midst of all this great grief over the two deaths I told him about the Holocaust. I explained to him that the Jews have their own unique pain.
"He didn't know how many people were murdered in the Holocaust and then the idea came up to open a museum there," he related. "
Artiklen slutter:""The whole world knows what we don't know because there's no material in Arabic that explains about the Holocaust," said Mehamid. "I believe that only by learning about the Holocaust and understanding the magnitude of the tragedy can there be peace and security."
Mehamid added that it was hugely important that such a museum was erected in the village. "Israel doesn't need to use bullets and tear gas in order to clarify to the Palestinians why the Jews are here. One picture from the Holocaust has a unique power that's worth all of the IDF's might," added Mehamid, who sponsored the project out of his own pocket.
Tuesday's march was supposed to include farmers from the village, the village's mayor and members of the anti-fence committee. According to Amira, "If everyone goes against Hitler's policy, you and we can leave in peace on our land.
"On Holocaust memorial day it is important for us to protest against the olive trees that are being uprooted and our sons who are being killed, and still remember the crimes that were committed against the Jewish people. If we understand this we'll be able to live in peace."
Det er længe siden, jeg har hørt så kloge ord. Men hvilken mental afgrund er der ikke mellem holdningerne i den israelske regering og hos disse plagede mennesker i Palæstina. Hvem der har nøglen til en fredelig fremtid skulle være tydeligt for de fleste.
Se også De døde begraver de levende
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar