Israel ud af Palæstina

Hvor er det jammerligt igen og igen at skulle høre på sangen om "gengældelse", når Israel og dets støtter i den vestlige offentlighed skal legitimere de seneste forbrydelser. I dette øjeblik gennemføres terrorbombardementer mod den i forvejen hårdt plagede befolkning i Gaza. Asymmetrien i de lokale magtforhold skriger til himlen, men alligevel kværner den vestlige offentligheds hykleriske appeller til "begge parter". Som om de er "lige gode om det", som om der var tale om to sammenlignelige parter med samme magt og mulighed for enten at eskalere eller bremse konflkten. (USA's reaktion er endda en tak værre: Herfra lyder ingen appel til Israel om at stoppe sin terrorvirksomhed, kun latterligt magtesløse Hamas får en opsang - jfr. Israel: Kampene vil fortsætte)

Men en sådan fremstilling af konflikten er og bliver løgnagtig: Israel er absolut og indiskutabelt overlegen i militær og økonomisk styrke, og har brugt denne overlegenhed til at opbygge et regulært, racistisk apartheidsystem. Denne politik er en logisk videreførelse af den etniske udrensningsproces, som i 1948 skabte staten og fordrev områdets oprindelige indbyggere. Over 400 landsbyer blev tilintetgjort med nøje planlagt terrorvirksomhed. Verdenssamfundet så til og lod det ske, og lige siden er den samme udrensningsproces og den samme racistiske terrorisme bare fortsat og fortsat - kulminerende med den såkaldte fredsproces, som blot legitimerede og camouflerede det israelske herrefolks kolonisering af stadig større dele af Palæstina.

Det står efterhånden lysende klart, at skal der være håb om fred i fremtiden, så kan det ikke blive som en tostatsløsning. Konfliktens årsag er selve det zionistiske projekt: at skabe en raceren stat i erobret land. Derfor går vejen til fred over opløsningen af den israelske stat og etablering af en sekulær, demokratisk stat i hele det palæstinensiske område - med lige rettigheder for alle borgere uanset etnisk eller religiøs orientering. Et demokratisk Palæstina må være kravet. - Det ser ganske vist ret sort ud lige nu, og kravet forekommer nærmest hysterisk utopisk i den aktuelle situation. Men paradoksalt nok demonstrerer den israelske hær og dens klakører i disse dage, at på længere sigt er en sådan løsning den eneste realistiske.