Et tydeligt aspekt af de aktuelle angreb på Gazas befolkning er den globale dimension i konflikten. Her tænkes selvfølgelig bl.a. på den storpolitiske dimension: Betydningen af USA's og Europas stillingtagen, af den globale offentligheds måde at behandle konflikten på, af forholdet mellem forskellige identitetsgrupperinger lokalt og globalt osv osv. Men jeg tænker også helt konkret på, hvordan konflikten får dønninger her i den danske hverdag, og hvordan danskere i Palæstina er medspillere også rent fysisk.
Forleden så man fx i TV2-nyhederne en lille gruppe unge kriminelle fra Gellerup-parken sammenligne deres egen lokalitet med Gaza-striben. Selvfølgelig et grotesk forsøg på at unddrage sig eget ansvar, men alligevel sigende for, hvordan den aktuelle konflikt påvirker hverdags-narrativerne også her på disse breddegrader. Et andet eksempel er det væbnede overgreb på israelere i Rosengårdscentret i går. Måske og måske ikke er det en udløber af bombardementerne mod Gaza, men det interessante og slående er, hvordan vi straks tolker begivenheden på den måde. Det viser noget om den kosmopolitiske virkelighed vi lever i, og hvilke mekanismer, der er på spil i det Ulrich Beck kalder det globale risikosamfund.
I Gazastriben er der flere danskere tilstede, som oplever konflikten direkte på egen hånd (fx. bloggeren Wedad Naser), mange har familie i området osv. Tilsvarende er der danske medspillere på den Israelske side. I TV-avisen i går aftes blev fx en dansk bosætter interviewet om sit syn på konflikten. Se indslaget her ca.08:25. I sig selv var TV-Avisens dækning nok et studie værd som den totale kapitulation overfor de israelske manipulationer med virkeligheden, en stærkt tendentiøs og énøjet fremstilling af konflikten. Men lad det nu ligge i denne sammenhæng (selvom det er med til at understrege dansk medansvar for krigsforbrydelserne). Det interessante her er bl.a. denne danskers selvfølgelige forestilling om egen ret til at bosætte sig på det fordrevne folks land, og hans opbakning til brug af hårdhændede militære midler for at forsvare denne "ret" mod områdets oprindelige beboere, og i denne sammenhæng et fuldstændigt kynisk sats på at den knusende militære overlegenhed nok skal holde de israelske ofre nede på et accpetabelt niveau. Disse "1,5 millioner arabere" kunne jo "flytte", det er tydeligt "dem" der er problemet. Tilsyneladende overvejer manden ikke et sekund det dybt problematiske i at han som dansker hævder en "ret" på bekostning af de mennesker, der faktisk engang havde en eksistens på de områder, han gør krav på. Med andre ord: Han tænker og taler som en regulær fascist.
Hvad kan vi lære af det? Ja, for mig understreger det ikke alene det medansvar for forbrydelserne, som mange års dansk udenrigspolitisk støtte til staten Israel placerer hos danskerne. Men det viser også vores direkte interesse i at "gøre noget ved det": Følgerne af konflikten rammer også "os", vi berøres direkte af dens konsekvenser, også blandt "os" fører den til ofre - og vil gøre det i årtier frem. Derfor må også danskerne arbejde for konsekvent afstandtagen fra ikke alene de aktuelle israelske overgreb, men fra selve den etniske udrensning og det apartheidsystem, som Israel bygger på.
En anden vigtig lære er efter min mening, at man tjener palæstinensernes sag meget dårligt ved at synke ned på fjendens niveau. Den måde bosætterne og mange israelere taler om "arabere" og "terrorister" på, og den måde de giver hele befolkninger kollektiv skyld på og påberåber sig retten til kollektiv afstraffelse, er og bliver racistiske overgreb og forbrydelser mod menneskerettighederne. Tilsvarende må ethvert forsøg på at tillægge alle israelere - eller endda alle "jøder" - kollektiv skyld for de aktuelle overgreb afvises på det skarpeste. Det er akkurat ligeså forkert og forkasteligt - og udtryk for fascistisk tankegang - at give "muslimer" eller "jøder" eller "arabere" (eller "amerikanere" eller whatever) kollektivt ansvar. Ethvert demokratisk indstillet menneske har en interesse i at tage afstand fra sådanne tendenser, og ethvert individ har krav på at blive behandlet på grundlag af sine handlinger, og ikke at blive påduttet mere eller mindre intetsigende kollektive identiteter.
Iøvrigt er troen på vold som løsning på noget som helst lige idiotisk og forbryderisk uanset, hvem der griber til sådan en adfærd. Kalkulationer om "nødvendige ofre" er altid kyniske og forbryderiske, og i det lange løb gør de kortsigtede voldelige "løsninger" også altid konflikterne værre. Vi må på den ene side afvise løgnene i mediedækningen om parternes lige store ansvar (se fx denne kommentar), men i samme åndedrag fordømme volden uanset, hvem der udøver den.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar