Det Nye Kuld - magt via diskurser

" (...) tiden er løbet fra det artige midterparti, der kunne forhandle sig til indflydelse. (...) Skal vi vende stemningen, skal vi gøre op med den forligssøgende dukselinje og i stedet bruge energien på at sætte dagsordener end på at flytte fem kommaer i finansloven - vi skal være et synligt værdiparti, ikke et usynligt midterparti." Det er nogle af meldingerne fra Det Nye Kuld, som ifølge Politiken er i gang med et mytteri blandt de radikale.

I denne bloggers øren er det sød musik. I al for lang tid har dansk politik været præget af den indskrænkethed, der præger den kedsommelige disciplin, som går for politisk journalistik: Magt handler om "indflydelse", og "indflydelse" betyder at man stemmer sammen med den regerende parlamentariske blok, evt efter minimale "indrømmelser" af symbolkarakter. Men i mine øjne er den form for politisk praksis tværtimod udtrykt for afmagt. Er man som opposition fx lodret uenig med den regerende bloks utallige menneskeretskrænkelser, vil forhippethed på forlig med selv samme blok blot dementere betydningen af ens demokratiske værdier og legitimere VOK's overgreb.

Kamp om magten føres i sådanne tilfælde bedst ved direkte angreb på de dominerende diskursregimer. Hvis man i offentligheden kan dekonstruere og demaskere racismen i den politik, der føres af VOK & S (& SF?), og præsentere et alternativt demokratisk værdisæt, så vil det i det lange løb langt alvorligere og varigere udfordre magthaverne end netop "kommaer" i en ellers foragtelig lovgivning.

Uanset hvor monomant Christiansborg-journalister messer om "hængekøjer", så er det kampen om diskurser, der betyder noget i det store perspektiv. Det var sådan Pia fik magten - ved først at erobre definitionsmagten i indvandrerpolitikken - og det bliver sådan hun mister sin position igen, ved at de demokratiske og de humanistiske kræfter tilbageerobrer dagsordenen i værdikampen.

Derfor tyder det godt, når Det Nye Kuld som en af fremtidsudfordringerne ønsker at tage hul på spørgsmålet: Fra fremmedfobi til medmenneskelighed: Hvordan sikrer vi, at asylbørnene vokser op med raske forældre under menneskelige forhold?

I øvrigt forstod Marianne Jelved efter min mening glimrende disse sammenhænge i sin tid. Det var baggrunden for hendes vælgersucces. Desværre fik Christiansborgpolitikernes vanetænkning bugt med hendes flotte indsats til sidst, men nu bliver der forhåbentligt tilført ekstra kræfter til genoplivelse af den demokratiske opposition.