Nu har Fogh så meldt klart ud: Han opgiver, at gøre Danmark til fuldgyldigt EU-medlem ved at aflyse folkeafstemninger om forbeholdene. Det begrundes med den irske afstemning for nyligt, men forklaringen skal givet søges i den veto-position Fogh selv har givet Pias nyfascistiske parti. Hendes syn på nationalitet og indvandring er gældende konsensus for 90% af den politiske offentlighed, så ingen af de toneangivende politikere tør udfordre hende, og da slet ikke tage EU-afstemninger efter at EF-domstolen fornyligt så klart har taget demokratiets parti. Hvordan skal man argumentere imod Pia, når hele hendes verdensanskuelse er blevet god latin hos alle undtagen de radikale og enhedslisten?
Summa summarum: Danmark forbliver en parianation der er kendt for menneskeretskrænkelser, følgagtighed overfor krigsforbryderen Bush, samt for selv at sætte sig uden for indflydelse i sager, der er af afgørende vigtighed for landets fremtid. Velbekomme! Lad os håbe at resten af EU ikke lader sig bremse af sådan et bagstræb. Og mon ikke ideen om en topost til Fogh nu er HELT død? Så er der da kommet noget godt ud af dette lands forfald.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar