Hvis ikke Obama-regeringen er i stand til at lægge bare minimalt pres på apartheidstaten, så kan der godt skydes en hvid pind efter nogen som helst form for fremskridt i det diplomatiske forhandlingscirkus, der går i gang under amerikansk "ledelse". Hvis man vil have et lille indtryk af de udfordringer, der venter, så hør fx hvad Robert Fisk skriver om den nye israelske regering og dens støtter i USA:
"Faktum er, at Israels tiltrædende premierminister, Benjamin Netanyahu, har gjort det krystalklart, at der ikke vil blive tale om nogen tostatsløsning, ligesom han har plantet et træ på toppen af et højdedrag i Golan for at markere, at Syrien ikke vil få området tilbage. Nu har han så hvervet en mand til sin regering, som opfatter Israels arabere som andenklassesborgere.
(...)
Liebermans første besøg i Washington vil blive en bedårende affære. AIPAC - der poserer som Israel-lobby, men i realiteten er partiet Likuds forlængede arm - vil føre ham frem, og Lady Hillary vil blive nødt til at give ham en varm velkomst i State Department (USA's udenrigsministerium, red.). Hvem ved, måske vil han også foreslå, at der indføres en tilsvarende loyalitetsed for USA's minoriteter, hvilketi givet fald vil omfatte præsident Barack Obama selv. Der er ingen ende på, hvor langt man kan komme ad den vej ..."
Læs hele kommentaren her: Lieberman kan blive en katastrofe for Mellemøsten

Ingen kommentarer:
Send en kommentar