Tja, for lige at slå lidt koldt vand i blodet efter sidste post, skal man bare se forsiden af Politiken i dag. Billedteksten til nedenstående foto lyder: "Kvinden her bærer en kasse vindruer fra markedet i Jerusalem til Vestbredden. Her skal de sælges videre til dem, der ikke selv tør tage turen gennem kloakken. Afføringen er nødtørftigt dækket over af plasticposer og andet affald for at lette vejen. Bag murene er frustrationerne over at være lukket inde ved at koge over. En bølge af selvmordsterror hærger nu Jerusalem."
Ikke alene minder dette foto om, hvordan staten Israel er oprettet på baggrund af en grundig og brutal etnisk udrensning i Palæstina og at staten skamløst har indrettet sig som apartheidsamfund. Men det illustrerer også den udstødning og undertrykkelse af de overflødige mennesker i Bush og Foghs verdensorden. Ned i skidtet med dem!
I sig selv skal det såmænd være nok til at drive mange af de direkte berørte ud i terrorvirksomhed, men dertil kommer at identifikationen med den symbolske og faktiske ydmygelse af palæstinserne vil påvirke tusinder af mennesker i hele verden. Og ikke alle vil vælge den parlamentariske vej for at gøre op med skandalen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det er så sandt som det er sagt. Der findes ingen værre forbrydelse end at være overflødig/pengeløs, men straffen er da også tilsvarende hård. :-(
Løsningsforslag?
Send en kommentar