Mediernes ansvar for løgne om Gaza

Det kan ikke overraske det fjerneste, at en forhærdet fascist som Søren Espersen og da heller ikke at en repræsentant for partiet Venstre som Søren Pind, nu anbefaler en helhjertet opbakning til Israels aktuelle krigsforbrydelser. Vi har jo nu siden 2001 her i landet levet med disse herrer og deres partier, og vi har egne smertelige erfaringer med deres racisme, deres foragt for demokratiet og deres systematiske forsøg på at undergrave og nedbryde menneskerettighederne. Så det er kun logisk at de støtter apartheidstaten Israel og dens fortsatte etniske udrensning.

Alligevel er det naturligvis dybt forstemmende, at de på den måde kan slippe af sted med at repræsentere dette lands borgere i den globale konflikt, der nu udspiller sig.

I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at give mediedækningen en del af ansvaret for at så stærkt forskruede forvrængninger af konflikten kan stå nærmest uimodsagte i offentligheden. Desværre er det åbenbart ikke et specielt dansk fænomen (for så ville skaden jo trods alt være til at overse), men karakteristisk for vestlig pressedækning. Se fx hvordan Robert Fisk karakteriserer pressens opfattelse af, hvad det vil sige at være "objektiv" iflg gængs journalistisk selvforståelse:

Anger is a ferocious creature. Journalists are supposed to avoid this nightmare animal, to observe this beast with 'objective' eyes. A reporter's supposed lack of 'bias' - which, I suspect, is now the great sickness of our Western press and television - has become the antidote to personal feeling, the excuse for all of us to avoid the truth. Record the fury of a Palestinian whose land has been taken from him by Israeli settlers - but always refer to Israel's 'security needs' and its 'war on terror'. If Americans are accused of 'torture', call it 'abuse'. If Israel assassinates a Palestinian, call it a 'targeted killing'. If Armenians lament their Holocaust of 1,500,000 souls in 1915, remind readers that Turkey denies this all too real and fully documented genocide. If Iraq has become a hell on earth for its people, recall how awful Saddam was. If a dictator is on our side, call him a 'strongman'. If he's our enemy, call him a tyrant, or part of the 'axis of evil'. And above all else, use the word 'terrorist'. Terror, terror, terror, terror, terror, terror, terror. Seven days a week.(Robert Fisk: The Age of the Warrior, London 2008, s.xiv)

Enhver kan uden besvær finde masser eksempler på lige præcist disse former for énøjethed - forklædt som objektivitet - i hver eneste avis og hver eneste elektronisk nyhedskanal i disse dage. Se fx, hvordan TV2 News lige netop i dag omtaler Israels aggression mod Gaza som 'kampe mellem Hamas-tilhængere og israelske soldater'. Sådan kan man med ord borttrylle virkeligheden, at en af verdens stærkeste militærmagt bliver sat ind mod en magtesløs og mishandlet civilbefolkning.