En stor dag, hvor Bush endelig kunne ekspederes ud af historien, og hvor opgøret med fortidens fejl og forbrydelser kan gå i gang. Og hvor var det ynkeligt at opleve Fogh og Pia. Mens helikopteren transporterede Bush så langt væk fra magtens centrum som muligt, oplevede vi hans to hjemlige skødehunde lefle skamløst for den nye magthaver i Washington. Men I narrer os ikke! Det er alt det, I to står for, der nu skal gøres op med. Se blot denne passage fra Obamas tale. Den kan ordret genudsendes den dag vi lægger Venstre og Dansk Folkeparti bag os og gør også dette land til medspiller i en demokratisk, humanistisk verdensoffentlighed. Disse sætninger udtrykker den diametrale modsætning af Jeres bestræbelser. I er fortiden.
For vi ved, at vores brogede arv er en styrke, ikke en svaghed. Vi er en nation af kristne og muslimer, jøder og hinduer – og ikketroende. Vi er formet af alle sprog og kulturer, fra alle dele af verden; og fordi vi har smagt den bitre smag af borgerkrig og adskillelse og kommet stærkere og mere forenede ud af dette mørke kapitel, kan vi ikke andet end at tro, at det gamle had en dag vil uddø, at stammernes snart vil opløses, at vores fælles menneskehed vil åbenbare sig, efterhånden som verden bliver mindre; og at USA skal indtage sin rolle som bebuder af en ny æra af fred.
Til den muslimske verden, vi søger en ny vej frem, baseret på gensidig interesse og gensidig respekt. Til de ledere rundt om i verden, som søger at skabe konflikter eller giver Vesten skylden for deres samfunds dårligdomme, I skal vide, at jeres folk vil dømme jer på, hvad I kan bygge, ikke hvad I ødelægger. Til dem, der klynger sig til magten med korruption og bedrag og bringer kritikere til tavshed, I skal vide, at I er på den forkerte side af historien; men at vi vil række hånden ud, hvis I vil åbne den knyttede næve.
Til indbyggerne i de fattige lande, vi lover at stå ved jeres side for at få jeres landbrug til at blomstre og lade rent vand strømme; for at nære udsultede kroppe og fodre sultne sjæle. Og til nationer som vores med relativ velstand siger vi, at vi ikke længere har råd til ligegyldighed over for nødlidende uden for vores grænser; og vi kan heller ikke bruge løs af verdens ressourcer uden hensyn til konsekvenserne. For verden har forandret sig, og vi må forandre os med den.
Hentet på politiken.dk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar